Nordahl Andersen er et anerkendt og stærkt brand, der har en stærk markedsposition både på den nationale og internationale scene.

Smykkehuset Nordahl Andersen

Støttearmbåndet er et initiativ fra smykkehuset Nordahl Andersen. Nordahl Andersen er en smykkegrossist, der har leveret smykker til de danske guldsmede siden 1984. Da Coronasituationen blev en realitet i Danmark i marts måned, stod virksomheden, som så mange andre, fra den ene dag til den anden med en næsten tom ordrebog. Der blev skruet ned for blusset på de fleste knapper, og der var pludselig tid til at tænke nye tanker og selvfølgelig til at følge med i, hvordan sundhedssituationen udviklede sig – både i Danmark og andre steder.

På trods af bekymringer af forretningsmæssig karakter handlede de største bekymringer dog om mennesker; menneskeliv og kvaliteten af dem. Hos Nordahl Andersen følte vi straks stor respekt for de mange mennesker, som meldte sig i kampen for at gøre livet lettere for andre – om det så var i kraft af deres profession, eller det var en slags mere eller mindre impulsiv trang til at være der for andre - også dem, vi ikke kender.

Det er den reelle baggrund for de første tanker om et støttearmbånd. Nu ønsker vi blot, at armbåndene vil havne på håndleddene af de mange helte, som COVID-19 og alle dens følgevirkninger fik til at træde i karakter et forår i 2020. Lad os huske at sige tak og anerkende, alt det gode, der er blevet gjort.

Nordahl Andersen driver en række brands og sælger smykker og gaveartikler til primært de danske guldsmede. Men også i øvrige skandinaviske lande samt Tyskland, Østrig, England, Holland og Belgien sælges smykkerne.

Nordahl Andersen står for brands som: Nordahl Jewellery, Joanli Nor, SON of NOA, Siersbøl, H.C. Andersen Home med flere. Ønsker du yderligere information om virksomheden, er du velkommen til at besøge noa.dk.